I Kirgisistan kæmper de raske og rørige ældre for fortsat at blive set som en ressource. De har et ønske om at være så uafhængig som overhovedet muligt, så lang tid de kan. Derfor afholder man i landsbyen Zheti-Oguz, såkaldte gennerations-møder, der har til formål at bringe generationerne sammen og lære af hinanden.
Atyr Akmatalieva går ugentligt til generationsmøder hvor hun underviser i at dekorere de traditionelle Jurter. Andre medlemmer af gruppen underviser unge mennesker i at tilberede nationale retter, traditionelle landbrugsmetoder, og andet kirgisiske kunsthåndværk.
De ældre bliver undervist af de unge i gruppen i, hvordan de på egen hånd søger information på nettet, hvordan de opretter en e-mailkonto og bruger mobiltelefoner. Når de ældre lærer at sende og modtage e-mails, kan de nemmere holde kontakt med venner og familiemedlemmer, de sjældent ser